For unge og voksne
Mandage for begyndere til let øvede.
Torsdage for let øvede til øvede.
Bemærk: Lang sæson fra 15.8.24-26.5.2025
Instruktøren er Jeanet Iversen, som er garvet Yoga lærer og instruktør. Hun har undervist i mange år i både Yin Yoga, Hatha Yoga og Vinyasa Yoga.
OM TRÆNINGEN:
På dette hold får du en effektiv yogatime med flow og god energi. Timen er sammensat, så du træner hele kroppen gennem dynamiske flowsekvenser og klassiske yoga-stillinger.
Du vil blive guidet igennem de klassiske yoga-stillinger og flow-overgange, med fokus på åndedræt, teknik og effektiv udførsel af stillingerne.
Holdet er god allround træning for både krop og sind, og henvender sig til dig, der gerne vil udfordres lidt mere. Du vil relativt hurtigt opleve at få en stærk og smidig krop, en flot kropsholdning, bedre balance og generelt en øget kropsbevidsthed.
Du bliver opmærksom på din krops styrker og begrænsninger, du får løsnet op for stivhed og ømhed i kroppen, og det er med til at skabe indre ro og overskud.
Hatha Yoga er for dig, som holder af bl.a. Pilates, yolates og andre hold i samme boldgade.
Alle kan være med, såvel nybegyndere som øvede. Jeanet skal nok sørge for, at du hurtigt lærer øvelserne at kende og laver dem rigtigt.
Timen afsluttes med afslapning.
Medbring en yogamåtte, et tæppe, evt. et lille håndklæde og en flaske vand (måtter og tæpper kan også lånes på træningsstedet).
Bær tøj som du nemt kan bevæge dig i.
Mød gerne min. 5 min. før timens start.
Opstart mandagshold: Den 19.08.24
Opstart torsdagshold: Den 15.8.24
Sæsonen slutter ved udgangen af maj 2025.