Kunstrulleskøjteløb for drenge og piger fra 7 år og op
Kom og lær at stå på rulleskøjter. Her er der højt til loftet - uanset om det er første gang man står på rulleskøjter eller om man har løbet før. På dette hold vil der være fokus på grundteknik og balance, og vi lover at alle vil blive udfordret på deres eget niveau.
Når børnene bliver dygtige nok, tilbydes de muligheden for at skifte til Øvet hold.
Vi har side-by-side kunstrulleskøjter til gratis udlån, og reserverer dem til samme barn en hel sæson.
Har du egne rulleskøjter med skal det være indendørs skøjter beregnet til kunstrulleskøjteløb.
Til træning har man tøj på man kan røre sig i - gerne rigtig skøjtetøj, sports leggings eller shorts. Undgå løst tøj. Langt hår skal være opsat.
Som altid laver vi et show til Sengeløse Idræts opvisning i foråret 2025.
Opstart torsdag den 29/8-24 i Sengeløse Hallen
Sæsonen slutter ved udgangen af april 2025.