Stavgang

2024-07-01

For alle voksne og seniorer

Ved at gå med stave får du rørt hele kroppen med reduceret belastning af hofter, knæ og ankler, og du får forbedret din kondition og fedtforbrænding.

Vi starter med en kort fælles opvarmning, hvorefter vi deles i forskellige hold, afhængigt af hvor hurtigt og hvor langt man ønsker at gå. 

Selvom du måske er lidt gangbesværet, så er der stadig mulighed for at gå med os. Så bliver det med det hold, som kun går en kort tur. Så vi har plads til alle. 

Efter turen er der udstrækning af de muskler man har brug for. 

En gang om måneden kører vi samlet i få biler ud af Sengeløse for at gå i nye omgivelser.

Vi slutter altid med en kop kaffe, så husk kop!

Vi glæder os til nogle dejlige ture med Jer!

Opstart tirsdag 03.09.24, og vintersæsonen kører frem til udgangen af april 2025. Herefter starter sommersæsonen, hvor man igen kan tilmelde sig. Så der er mulighed for at dyrke stavgang hele året ;-)


Trænere: Vibeke Bigom, Gunna Simonsen og Else Bilenberg

Tidspunkt: Tirsdage kl. 09.30-11.30

Sted: Mødested på p-pladsen ved Sengeløsehallen

Pris: Kr. 350,-